Min baggrund 

 

 

 

Jeg uddannet psykolog, autoriseret og specialist i psykoterapi samt supervisor i psykoterapi.

 

Jeg har lidt mere pigment i huden end de fleste. Det er sjældent særligt interessant. Min farve kan jeg takke min far for. For nogle unge er det dog betydningsfuldt, da de selv har oplevet at hudfarve, kultur og identitet spiller sammen og giver både muligheder og udfordringer. Det kan eks. være unge med nydanske forældre eller adopterede unge.

 

Mit speciale er at tale med unge og deres familie, kæreste og venner. Hvilket jeg har gjort i mere end 12 år.

 

Det har været utroligt inspirerende og med taknemmelighed forsøger jeg at viderebringe alt det som de unge og familierne har lært mig igennem tiden.

 

Et af de væsentligste ting jeg bringer med mig er en voldsom optimisme på de unges  og familiernes vegne. Jeg har efterhånden mødt så mange unge der mødte op i deres livs krise, som selv næsten havde givet op, og som der ikke var mange der troede på mere fordi de levede et voldsomt og kaotisk liv. Men som på trods af alt, får vendt deres liv om og kommer sig.

 

I 7 år har jeg arbejdet med unge og deres familier på Frederiksberg Familie og ungerådgivning. Her kommer unge med mindre problemer, få gange for at finde nye løsninger og veje til at ændre deres liv, unge der har haft belastende og traumatiske oplevelser og unge med store vanskeligheder i forhold til skole, familie, kriminalitet, misbrug. Ofte unge der mistrives og føler sig triste, angste eller vrede. Der kommer også en del forældre for at få råd og vejledning i forhold til hvordan de bedst finder fælles fodslag i forhold til at kunne skabe frugtbare samtaler og holdbare løsninger i forhold til deres søn eller datter.

 

I 6 år har jeg arbejdet på to forskellige ungdomspsykiatriske afdelinger.

Her har jeg hovedsageligt arbejdet med unge med spiseforstyrrelse, angst, depression eller psykoser.

 

I 4 år har jeg undervist kommende adoptivforældre på adoptivforberedende kurser afholdt af familieretsafdelingen, ankestyrelsen.

 

Min arbejdsmetode tager afsæt i systemisk og narrativ teori og terapi. Indenfor hvilken retning jeg har en psykoterapeutisk uddannelse.

 

Jeg  underviser og superviserer desuden på institutioner, skoler og psykiatriske afdelinger for psykologer og plejeforældre.

 

www.ungepsykolog.dk